Kontakt os: info@yostudios.com

SØD KARTOFFELTÆRTE

SØD KARTOFFELTÆRTE MED HAVREGRYNSBUND

En nærende og lækker glutenfri opskrift fra Emma Martiny! Find også opskriften hos Emma lige HER!


Hovedret til 4 personer personer

INGREDIENSER

GLUTENFRI HAVREGRYNSTÆRTEBUND

250 g finvalsede havregryn*
1 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
1 æg, delt i blomme og hvide
½ dl olivenolie
½ dl vand
* kan erstattes af havremel

FYLD

200 g søde kartofler
1 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
150 g feta
1 stilk frisk rosmarin

FREMGANGSMÅDE

TÆRTEBUND

Tænd ovnen på 200 grader.

Lav dit eget havremel ved at blende havregryn til helt fint i en minihakker eller foodprocessor. Tilsæt salt, bagepulver, æggehvide og olie til maskinen, og kør. Hvis du bruger havremel, kan du blande ingredienserne i en skål.

Tilsæt vandet, 1 spsk. ad gangen, indtil dejen hænger sammen og er smidig og blød.

Rul dejen ud med en kagerulle i et rektangel mellem 2 stykker bagepapir. Fjern det øverste papir, og flyt dejen over på en bageplade. Gem æggeblommen til pensling.

FYLD

Skræl de søde kartofler, og skær dem i helt tynde skiver enten med skarp kniv eller ved hjælp af et mandolinjern. Vend skiverne med olivenolie, og fordel dem over tærtebunden i flere lag. Efterlad cirka 3 cm ud til kanten. Kværn salt og peber over tærtebunden. Smuldr feta over de søde kartofler, og drys med rosmarin. Fold havrebundens sider ved at løfte op i bagepapiret og løfte det ind over fyldet – det behøver ikke at være pænt, men sørg for, at der ikke kommer huller i dejen. Pensl kanterne med æggeblommen, og gerne drys med en smule havregryn for pynt. Bag galetten i ovnen i 30-40 minutter, indtil kanterne er sprøde og gyldne.

Kæmpe tak til Emma Martiny for at dele denne opskrift med os! Find flere af Emmas opskrifter på www.emmamartiny.dk