Contact us on 0800 123 4567 or info@cardinal.com

YO AMBASADØRER

Emma Martiny
Beskriv dig selv i en enkelt sætning…
Kreativ ildsjæl, der tør forvente mere af livet.

Sundhed er- 
at have overskud til at være den bedste version af mig selv.

Dine træningsvaner kort og godt!
Jeg bevæger mig hver dag – ligesom jeg børster tænder.
Det kan være alt fra løb og HIIT, til styrke, yoga eller
en rolig gåtur.

Verdens bedste morgen byder på…
god kaffe, at snooze med min kæreste og en tur i YO!

Jeg har det allerbedst, når jeg…
grønt, økologisk og med sund fornuft – sammen med folk,
jeg holder af.

Hvorfor YO?
I YO kan jeg både udfordre og forkæle mig selv. Studiet kan det hele:
Jeg kan få strammere baller, et mere zen sind & hænge ud
med en masse søde damer 😉

 

Emily Salomon
Hvem er Emily?
Nogens kone, ‘mor’ til en hund, rejseglad, blogger, skribent,
naturelsker, læsehest, optimist, løber,
og stor fan af morgenmad og blomster. Blandt andet…

Sundhed er et komplekst begreb. For mig handler det blandt andet om at…
Være glad og tilfreds i sin krop og sit hovede.
Og at passe på kroppen og gøre gode ting for den.
Og aldrig, aldrig køre et strafsystem. Spis kagen og nyd den.
Løb turen og nyd den. Men lad være med at lade det ene
være en straf for det andet.

Dine træningsvaner kort og godt!
Jeg har løbet hver anden dag (stort set uden undtagelse)
de sidste mange år og de seneste to år er der blevet
lagt lidt til løberiet. Måske jeg egentlig er blevet
lidt af en træningsfreak.
Højintensitetstræning på hold, svømning, surf og ski
og senest barretræning og yoga, som jeg nyder
som et mere roligt, men styrke- og balancefordrende supplement
til alt det mere hurtige og action-prægede.

Verdens bedste morgen byder på…
Løbetur/gåtur med min hund. Eller fitness eller yoga.
Så et dyp i havet efterfulgt af morgenmad i lang tid.
Fred, ro og avis eller bog. Jeg er ret nem at begejstre.
Skulle det være helt optimalt var morgentræningen surf.
Morgenmaden smager 10 gange bedre,
efter at være blevet banket igennem i bølgerne.

Jeg har det allerbedst, når jeg spiser…
Masser af grøntsager og frugt. Og ordentlig, hjemmelavet mad.
Jeg bryder mig ikke om at gøre det at spise til en videnskab
eller et projekt, men jeg vil gerne vide hvad jeg
kommer i munden og at det er lavet på en ordentlig
måde/har haft det godt/er godt for min krop.
Jeg har den vildeste søde tand og den sørger
jeg for at tilfredsstille. Jeg tror ikke på afsavn og
udelukkelse af store fødevaregrupper.
Men det er som regel efter devisen ‘lidt men godt’.

Hvorfor YO?
Det er en fornøjelse at komme til holdtræning
i smukke lokaler, man nærmest har lyst til at flytte ind i
og at kunne ligge og kigge direkte op i træerne
og himmelen udenfor.
Jeg kommer også en masse i konventionelle træningscentre
og YO er et herligt alternativ hertil. For slet ikke at tale om at
jeg er så begejstret for underviserne,
der er kompetente og vanvittigt inspirerende og guider
mig igennem træningsformer,
hvor jeg er helt grøn, men som virkelig gør mig godt.
Simone Lykke
Hvem er Simone?
Skuespiller, der lever efter mottoet “Ingen drøm er for stor”! 

Sundhed er… 
et balanceret sind, hvor man ikke frygter de “negative” følelser,
men forstår dem som en naturlig del af det at være menneske.
Vi skal kunne rumme både vores mørke og lyse sider,
og være nysgerrige på os selv, så vi hele tiden
udvikler os i en proces, der er kærlig og omsorgsfuld.
Med et sundt sind følger som regel en sund krop.

Dine træningsvaner kort og godt!
Mine ugentlige træningsrutiner er meget varierende
alt afhængig af min tid, men jeg styrketræner gerne
2-3 gange om ugen kombineret med forskellig
træning hos YO. Derudover ELSKER jeg at gå –
gerne langt – så cyklen droppes i ny og næ til fordel for at gå.

Verdens bedste morgen byder på…
masser af tid. Vågne helt langsomt, kredse om morgenmaden,
hygge i solen på terrassen, og skal endorfinerne stikke helt af,
så er en tur i havet det bedste, jeg ved! Jeg elsker også at
vågne på ferier i udlandet, hvor jeg som regel spiser
morgenmad på en café – det gør jeg desværre alt for
sjældent herhjemme, selvom det er mit absolutte
yndlingsmåltid at indtage ude.

Jeg har det allerbedst, når jeg…
er kreativ, og sammen med de mennesker, jeg elsker!

Hvorfor YO?
Jeg er typen, der let keder mig og bliver rastløs.
YO tilbyder så forskellige træningsformer, at jeg bliver
holdt ved ilden med min træning. Om jeg er i humør til mild yoga,
løb, ballet, dans, barre eller svede helt igennem med shape,
så behøver jeg kun tage ét sted hen.
Desuden er underviserne dygtige, nærværende og søde,
og energien er generelt helt fantastisk. Synes det er rart
at komme et sted, hvor der er plads til alle på alle niveauer.
Marquis Caldwell
Describe yourself in one sentence…
Running and learning are my guiding passion.

Health is- 
Health is taking care care of my body without
sacrificing the little enjoyments.

Your movement routines?
Running, yoga, and weightlifting.
I’m a 400m runner and being strong and flexible is
crucial for my performance. …

 

The best morning is when…
The best morning is when I wake up around 9:30,
the sun is shining and my coffee is fresh.

I feel great when…
I feel great after completing all of my training for the day
and I can sit on the couch all day and play videos games guilt free.

Why YO?
Yo is great because it is a same and comfortable environment
where I don’t feel like I need to perform at a certain level.
I can  focus on how my body and mind work together
and better understand nuances I may miss on the track.
MARIA BARFOED
Foto Kredit: nakedcph.com

 

Beskriv dig selv i en enkelt sætning…
Korte ben men de kan fandme løbe stærkt

Sundhed er- 
Balance. Prøver at leve 70 % sundt og 30 % efter lyst.

Dine træningsvaner kort og godt!
Jeg ELSKER at træne og jeg gør det helst 4-5 gange om ugen.

Verdens bedste morgen byder på…
Sove længe (men det er godt nok mange år siden) Kaffe og
Mads & Monopolet mens ungerne leger selv
og manden tusser rundt i lejligheden.

Jeg har det allerbedst, når jeg…
Husker at mærke efter.

 

Hvorfor YO?
Jeg startede som danser og er nu en yogi.
Så at kunne kombinere  disse et sted er helt ideelt for mig.
Johanne Landbo
Beskriv dig selv i en enkelt sætning…
Fuldtidsmodel, naturpige og jordbunden Thybo, der elsker at rejse,
opleve og smage på alle verdenshjørner,  til trods for at den
lille loftslejlighed på Grønnegade i Århus indtager
førstepladsen over yndlingssteder i verden😊

Sundhed er- 
Sundhed er økologi, frisk luft og mindfullness!
Jeg tror på, at hvis jeg det har det godt –
har kroppen det godt, så sundhed for mig er,
når jeg har det bedst – en gåtur ved vesterhavet,
et kagebord med familien eller en dejlig
downward-facing-dog en tidlig morgen.

Dine træningsvaner kort og godt!
 Jeg er stor tilhænger af at mærke, hvad min krop har brug for.
Nogle dage er det en lang, sej løbetur i naturen,
andre dage en afslappet gåtur med en podcast i
ørerne, men langt de fleste dage, er det en tur i YO-studios,
der holder min krop sund, stærk og smidig. OG glad 😊
Verdens bedste morgen byder på…
… et morgenkys fra min kæreste, Lukas, en skummende
matchalatte på havremælk, en skyfri himmel og en uvished om,
hvad dagen bringer.

Jeg har det allerbedst, når jeg…
spiser plantebaseret, økologisk og sund mad, har nuppet en
dejlig træning tidligt fra morgenstunden o
g tilbringer tid med mennesker, jeg holder af❤

Hvorfor YO?
Jeg ELSKER YO’s principper, lyse, lækre lokaler og utallige
træningsformer. Der er altid udfordrende, sjove, afslappende,
hårde eller anderledes timer, som får mig til at komme igen og igen.
Jeg er vild med at bruge egen kropsvægt,
at få mindfullness og kropsbevidsthed indkorporeret i
træningen og ikke mindst at træne på hold, som gør, at man måske
rykker sig selv en smule mere. Og så er det SUPERfedt, at Lukas,
min stive fodboldkæreste, også kan komme og få udfordret
smidigheden eller hans store lårmuskler
af de sejeste holdtrænere! Det trækker på smilebåndet 😊
Mia Gardum
Beskriv dig selv i en enkelt sætning…
Kreativ Aarhuspige som elsker grøntsager, eventyr i køkkenet og
på yogamåtten, at rejse og at tage sig god tid til tingene.

Sundhed er- 
´balance – både i tankerne, på tallerkenen og på yogamåtten.

Dine træningsvaner kort og godt!
 Jeg forsøger at bevæge mig hver dag – om så det er en lang
gåtur eller en hård yogaklasse. Jeg er af den overbevisning,
at træning skal føles godt og forbindes med glæde istedet for pligt,
så det mindset forsøger jeg altid at have med mig,
når jeg bevæger mig.
Verdens bedste morgen byder på…
At vågne uden vækkeur, lave mig en stor matcha latte,
have tid til læsning på sofaen og måske en gåtur,
inden dagen for alvor begynder.

Jeg har det allerbedst, når jeg spiser…
Masser af grøntsager. Grønt er min primære madgruppe,
som jeg derefter supplerer med bønner, linser, æg,
lidt godt fisk eller en smule økokylling.
Det vigtigste er, at råvarerne er af god kvalitet,
og jeg ved, hvor de kommer fra, og hvordan
de er blevet produceret.

Hvorfor YO?
Fordi ingen andre træningsstudier og fitnesscentre kan matche
den fantastiske stemning i YO. Det føles som hjem.
Og så er en holdplan med masser af fantastisk yoga
ikke at kimse af – jeg er især vild med Vinyasa lige nu.
Laura Julie Holm
Beskriv dig selv i en enkelt sætning…
Fuldtidsmodel med en stor passion for god mad og sundhed.

Sundhed er- 
´At passe på sin krop, være aktiv, mærke efter
og forkæle sig selv. Balance.

Dine træningsvaner kort og godt!
 Jeg har altid været aktiv, og er glad for at træne.
Det sker ca 4-6 gange om ugen;
et godt mix af lange gåture, yoga, barre, shape og løb.
Verdens bedste morgen byder på…
Sove til jeg er udhvilet, gerne en morgentræning
og dernæst en langsom morgen med en kop the, musik
og en god hjemmelavet morgenmad

Jeg har det allerbedst, når jeg spiser…
Sundt og hvad min krop craver.

Hvorfor YO?
 YO er et sted fyldt med smil, god energi og dygtige mennesker.
Der er et godt mix af undervisere og klasser, der passer mig godt.
Er altid glad for at komme til YO, endnu gladere når jeg går derfra.
Christel Winther
Beskriv dig selv i en enkelt sætning…
Fuldtids model, alene mor til en søn på 4
og bor på vesterbro.

Sundhed er- 
At jeg husker at lytte til min krop.

Dine træningsvaner kort og godt!
Jeg har været uden for trænings vaner siden jeg fik min søn
og er nu klar til at komme ind i en god rutine
med at få trænet min krop stærk igen:-)

Verdens bedste morgen byder på…
 At sove længe, lave en varm kop kaffe og lege ninja turtels
med min søn indtil jeg langsomt vågner.

Jeg har det allerbedst, når jeg…
Husker  at lave sund mad. Jeg kan være dårlig til det,
da alting går meget stærkt i mit liv.