Kontakt os: info@yostudios.com

NANNA BØTTCHER

NANNA BØTTCHER

 

HVEM ER NANNA?

Skuespiller tættere på de 50 år, end de 40. Sonjas mor. Christians kæreste. Søster. Datter. Yogi.

DINE TRÆNINGSVANER KORT OG GODT?

Skiftende! 

Mit job er både fysisk, psykisk og tidsmæssigt krævende. Jeg står oftest på scenen 6 aftener om ugen. Og i perioder prøver jeg derudover på nye produktioner i dagtimerne. Især yoga er vigtigt og GODT for mig!! For fokus, styrke og smidighed.  I de allerbedste uger, når jeg forbi YO flere gange!! Og supplerer gerne med reformerpilates, kortere løbeture og lange gåture. Desuden har jeg yogamåtter både hjemme, på teatret og i kolonihaven. I travle periode er lidt bedre end ingenting. Og jeg kan praktisere yoga hvor som helst.

VERDENS BEDSTE MORGEN BYDER PÅ

langsom opvågning med min lille familie. Gerne på en ferie. Lille løbetur langs havet, yoga i sandet og så en dukkert. Tilbage til familien og spise morgenmad med vandmelon, æg, kaffe, kaffe og kaffe til. Jeg banker dem i kortspil eller terninger og vi griner til vi får ondt i maverne.

JEG HAR DET ALLERBEDST NÅR JEG

får mine 2 passioner til at balancere; kvalitetstid med min familie og skabe scenekunst der sparker r.. og giver folk en oplevelse og rum til refleksion!

HVORFOR YO?

YO er en lækker oase i Aarhus og blev ret hurtigt mit nye yogahjem, da jeg rykkede hertil fra Kbh. Selvom jeg har en rimelig solid egen-praksis hvad angår yoga, elsker jeg at trække vejret sammen med andre og blive guidet.  Stemningen i YO er varm og uhøjtidelig. Underviserne er kompetente og nærværende. Jeg elsker at der er plads til forskellige yogaretninger og tilgange. OG at jeg kan deltage i alle mulige andre skønne former for bevægelse, hvis jeg har lyst og tiden er til det.