fbpx
Kontakt os: info@yostudios.com

INVERSIONS & ARMBALANCES ONLINE

INVERSIONS & ARMBALANCES 
 

Det her forløb er for dig, som er nysgerrig på at udvikle din bevægelsesrejse og udforske din krops muligheder for at balancere i omvendte stillinger. Vi vil have et udgangspunkt i yoga og yogaens armbalancer og omvendte stillinger, men ikke uden at integrere andre tilgange og aspekter. Du vil altså opleve at få værktøjer og viden fra flere forskellige bevægelsesgenrer, og derved opnå at få solide redskaber til din ‘værktøjskasse’, så du kan fortsætte din udvikling.

Det intense forløb vil vare 4 uger og have 3 ugentlige live sessioner online. Du vil blive grundig og sikkert guidet gennem forskellige temaer og opleve, at du med den stabil og engageret indsats kan nå rigtig langt på blot 1 måned.

Det er en fordel, hvis du har en smule kendskab til temaet, men det er absolut ikke et must at kunne nogle armbalancer eller omvendte stillinger. Man kommer langt med nysgerrighed, vilje og en smule kropsbevidsthed! Uanset erfaring, vil vi sørge for, at du bliver udfordret og vil føle en progression i din rejse.

Forløbets 4 uger har hver deres tema.

Uge 1. Get introduced

I den første uge vil du blive introduceret til armbalancer og omvendte stillinger. Hvorfor gør vi det? Hvad kan det? Hvad skal der til og hvilke udfordringer kan der være? Hvad kræver det rent anatomisk og fysiologisk- hvad skal vi arbejde med og på for at arbejde med omvendte balancer?

Uge 2. Get ready

I anden uge arbejder du med simple og ‘nemme’ balancer, og du vil få en masse viden omkring kropsstammen samt skulder- og hoftemobilitet.

Uge 3. Get brave

I uge 3 vil du blive inspireret til at arbejde lidt videre med det du kan indtil nu og samtidig afprøve lidt mere krævende balancer. Vi snakker videre om, hvad der konkret kræves af de enkelte stillinger, hvorfor vi føler og mærker som vi gør og hvordan vi kan arbejde med alt det, der sker i krop og hovede, når vi avancerer stillingerne.

Uge 4. Get playful

I finale ugen skal du lege og udforske mulighederne med omvendte stillinger og balancer. Vi undervisere vil give dig inspiration til , hvordan vi selv bruger balancerne i vores egen hverdag og bevægelsespraksis samt tippe dig til, hvordan du kan fortsætte selv fremadrettet. I denne uge vil vi selvfølgelig sørge for, at alle uanset erfaring og niveau vil blive udfordret.

Forløbet har 3 stærke undervisere på.

Mikael Hedegaard

  • Uddannet fysioterapeut i 2019
  • Uddannet Totum kropsterapeut i 2018
  • Har dyrket springgymnastik det meste af sit liv
  • Trænede i 9 måneder på Kunyu Mountain Martial Arts Academy i Kina i 2010-2011
  • Var elev hos taichi-mester Fan Hong Shifu i Hangzhou 3 måneder i 2013
  • Medlem af Utamaduni Dance Troupe siden 2016
  • Gennemført 3 måneders online coaching samt movement camp og movement meeting med Ido Portal
  • Har trænet håndstand intensivt siden 2014 med coaching og undervisning fra Ido Portal, Ida Langkilde, Mikael Kristiansen og Handstand Factory

PRAKTISK INFO

Dato: 16.02.2021 til og med 13.03.2021

Live session dage: Tirsdag, Torsdag og Lørdag

Tidspunkter for live sessioner: Kl. 19:30-20:45 (lørdag 11:30-12:45)

Bevægelse vil fylde de første 45-60 minutter, hvorefter der vil være information, tips, spørgsmål, oplæg med videre.

ON DEMAND. Live sessions og materiale: Vil være tilgængeligt on demand, hvis ikke man kan være med, når der undervises live, og det hele vil være tilgængeligt for alle deltagere i 3 måneder fra startdato.

Pris aktive medlemmer: 299 DKK

Pris ikke medlemmer: 499 DKK 

*Medlemmer er aktive medlemmer på ubegrænset medlemsskab, og man skal være betalende og aktiv under hele forløbet. Hvis man sætter i bero eller udmelder sig under forløbet, skal man betale fuld pris.