APRIL 2025
Kære YO menneske,
Hvor er tiden, der tager os egentlig?
Det er alt, alt for længe siden, jeg sidst har skrevet et nyhedsbrev – og det føles, som om der er sket en hel, lille livstid siden sidst.
Som altid har starten af året været fuld af bevægelse og smækfyldt af skønne nye mennesker, der har fundet vej til YO og lysten til at bevæge sig. Vi elsker den energi, der opstår, når salen er fuld af både velkendte og nye ansigter.
Samtidig har vi haft hænderne fulde af noget ret stort:
D. 1. marts 2025 slog vi dørene op til vores fjerde studio på landsplan – og vores andet i YO’s fødeby, Aarhus. Det er ikke bare et nyt rum, vi har fået i Højbjerg, men et helt nyt bevægelseshus. Større, lysere og med plads til endnu mere af alt det, vi elsker. Det har været intenst og travlt, men nu begynder vi for alvor at lande – og vi glæder os til, at endnu flere af jer kommer forbi og mærker stemningen.
I København er der også forandring i gang, særligt i lederteamet. Det deler vi mere om længere nede i nyhedsbrevet. Forandring er en naturlig del af det hele, og vi tager det ét skridt ad gangen.
I det her nyhedsbrev kan du desuden glæde dig til at læse om vores dynamiske underviserteam, som har fået en masse nye, stærke kræfter – og vi løfter også sløret for nogle af de forårsevents, vi glæder os allermest til.
Vi håber, du mærker glæden, nysgerrigheden og kærligheden til bevægelse – for det er netop alt det, vi gør det for.
Tak, fordi du er en del af det🤍
SPRING UD I NY BEVÆGELSE
Om lidt går vi ind i den sidste forårsmåned. Dag for dag springer naturen mere ud, planter spirer frem, farverne bliver klarere og dagene varmere. Forår eller det gamle ord “vår” betyder “den første” - den første del af året. Og med det vil vi gerne invitere dig til at slutte den første del af 2025 af med at prøve et eller flere af vores hold, som du endnu ikke har prøvet.
Hvem ved, måske bliver det hold, du endnu ikke har prøvet, til en ny favorit i dit YO.
Så maj er måneden, hvor vi håber at se dig spire i ny bevægelse og springe ud på ukendte hold! Her kan vi møde dig, som vi endnu ikke har mødt, og du kan møde andre medlemmer og udforske nye måder at bevæge sig på, som du ikke er stødt på før.
SÆRLIGE STUNDER – SAMMEN MED DINE VENNER ELLER KOLLEGAER
Har du overvejet at samle en flok venner, kollegaer eller familie til en privat YO-time?
Det er en virkelig dejlig måde at være sammen på – og en helt anden oplevelse end det klassiske hold. Du vælger selv underviseren, og timen skræddersyes helt til jer: måske en rolig yin-stund, måske et energifyldt barre-boost?
Skriv til os på info@yostudios.dk, så planlægger vi noget særligt sammen.
Vi samarbejder også med flere og flere virksomheder, der ønsker at give deres medarbejdere bevægelse i hverdagen. Det gør en forskel – for både trivsel og arbejdsglæde.
Hvis din arbejdsplads endnu ikke har et tilbud som dette, så prik endelig til dem og sig, at de skal tage fat i os. Vi står klar med idéer, formater og fleksible løsninger, der passer ind i (næsten) alle slags kalendere.
HAR DU TJEKKET VORES FAQ FOR NYLIG?
Vi har givet vores FAQ et kærligt løft, så den nu er nemmere at finde rundt i – og endnu bedre til at svare på de spørgsmål, vi oftest får.
Så hvis du har spekuleret på noget omkring bero, ventelister eller faciliteter, så klik ind og få et hurtigt overblik.
APP-FIF: FÅR DU VIST DET HELE?
Hvis du bruger filtreringen i YO-appen flittigt (vi forstår dig!), så kommer her en lille reminder: Når du filtrerer meget, risikerer du faktisk at gå glip af nye hold og undervisere, der ellers kunne være lige noget for dig.
Tjek dine indstillinger – og prøv måske at nulstille en gang imellem. Det kan åbne for en masse nye muligheder og oplevelser🤍
UNDERVISERE
Vores underviserteam er i rivende udvikling – ikke mindst fordi vi har udvidet med et ekstra studio i Højbjerg. Det betyder, at du vil møde en masse nye ansigter på holdene denne sæson, samtidig med at flere velkendte undervisere er vendt tilbage fra barsel.
I AARHUS C
Nikita L. er tilbage fra barsel og underviser primært i Aarhus C. Kathrine B. er også vendt tilbage og er fast på holdplanen her. I har været savnet piger, og det er så skønt at have jer ‘hjemme’ igen. Rikke Hansson er ny i YO på undervisersiden, men har været medlem i en hel del år- Rikke er har hjemme i Aarhus C med skønne yogahold.
I HØJBJERG
I Højbjerg har vi budt velkommen til en del nye ansigter. Frederikke Viskum underviser i reformer, barre, styrke- og cardiohold samt saunagus. Julie Brøgger finder du på planen med yoga, ballet og saunagus mens Therese Pape underviser i yin og gus. Elisa Hee, vores helt egen Reformer Mamma, har også barre, pilates og mamma/preggo på skemaet, og Lise Ingeman, der er vendt tilbage efter nogle travle år på jordemoderstudioet underviser i reformer, styrke- og cardio samt mamma & preggo hold. Sidst men så absolut ikke mindst, har vi Nikolaj, der underviser i alt der smager af højintens træning og Lotte, som indtil videre mest findes i saunaen, hvor hun afholder saunagus oplevelser.
Simon Smith og Mikkel Schleicher er vores to personlige trænere i Højbjerg, hvor de hver især har et ugentligt hold – TRX & Functional samt Strength & Flexibility. De arbejder selvstændigt gennem YO, så hvis du har lyst til at træne med dem én-til-én, kan du tage fat i dem direkte.
UNDERVISERE PÅ BEGGE LOKATIONER
Vi har også en masse skønne nye undervisere, som du kan møde i både Aarhus C og i Højbjerg. Dette gælder blandt andet Camilla J., der underviser i pilates og reformer i begge studioer. Sabrinaeyja L. underviser i yoga, styrke, cardio og saunagus (Højbjerg) på begge lokationer, og det samme gælder Esther W., som netop er startet med yoga og saunagus og fremover også vil undervise i styrke og cardio.
Iben S. underviser i yin i både Aarhus C og Højbjerg, og Sabrina Mây underviser på de lækre dansehold: floorbarre, floorwork og contemporary. Helle V. vender snart tilbage fra barsel og vil undervise på begge lokationer.
Sandra S. er flyttet til København, og Sofie U. er ikke længere en del af teamet – vi ønsker dem begge alt det bedste videre.
Vi står med et stærkt og engageret team, som hver især bidrager med deres faglighed og nærvær. Vi glæder os til, at du møder dem – eller møder dem igen – på holdene i foråret.
AARHUS C ELLER HØJBJERG – ELLER BEGGE?
Er du mest hjemme i Aarhus C, så husk, at der venter noget helt særligt i vores nye bevægelseshus i Højbjerg.
Du kan få adgang på flere måder:
UNLIMITED HØJBJERG – adgang til alle YO-lokationer og alle hold inkl. mamma & preggo
Klippekort til Højbjerg – adgang til Reformer, Gus, Run & Strength og meget mere.
Day Pass eller 1 Week – den fulde oplevelse inkl. OPEN GYM, sauna og udendørs oase.
Og til dig, der allerede træner i Højbjerg: Husk, at du også har adgang til Aarhus C – og en endnu større holdplan at vælge fra🤍
NYT OMKRING KLIPPEKORT
Siden marts har klippekort været lokationsbestemte. Det betyder, at du har brug for et kort til hver YO-lokation, du ønsker at træne på.
Det svarer til, hvordan det altid har fungeret med vores BASIC-medlemskaber.
Vil du træne på tværs, er et UNLIMITED-medlemskab en god løsning.
UNLIMITED Højbjerg = adgang til alle YO-lokationer
Øvrige UNLIMITED = adgang til alle undtagen Højbjerg
Alle UNLIMITED-medlemskaber inkluderer:
2 gratis bero-perioder pr. år + dag-til-dag bero
Fri adgang til måtte
Adgang til YO MOVES onlineunivers
Måske det er nu, du skal prøve, hvordan det fungerer for dig?
EVENTS & MERE END BARE HOLD
Vi glæder os til at dele nye events og samarbejder i foråret – vi savner nemlig at skabe mere værdi for dig, ud over vores faste hold.
Og ja – YO x Café GLAD fortsætter! Én søndag om måneden mødes vi til udendørstræning og forfriskninger i det bedste selskab.
Mere kommer snart – stay tuned!
TO PRIKKER = DIN PLADS
En kærlig reminder i ny indpakning: Når du lægger din måtte, så find de to gulvmarkeringer – hver gang.
Det gør underviserens job nemmere, flowet glattere og stemningen endnu bedre.
Lad det blive en lille vane – YO-style 🤍
TAK FOR ALT, EMILIE
Der sker forandringer i YO København, og ved udgangen af april afslutter Emilie Schack sin tid i YO.
Hun har været en central del af rejsen siden 2017 og har sat tydelige spor i det fællesskab, der lever videre.
Fra Malene og Jacob:
T A K 💚
Efter otte vidunderlige år sammen som partnere skilles vores veje. Emilie, du har været med til at bygge YO op i København – og uden dig var vi ikke, hvor vi er i dag.
Vi er dybt taknemmelige for dit bidrag, din styrke og din integritet.
Tak for rejsen. Vi ønsker dig alt det bedste videre.
Fra Emilie:
Tak for nu!
YO vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Tak for alt det, vi har skabt sammen – og tak for hver og én af jer, der har delt jeres energi, smil og støtte undervejs.
Kærligst,
Emilie 🤍
Vi glæder os til de få sidste dage med Emilie <3 Jeg, Malene, indtræder midlertidigt som leder i København pr. 1/5 indtil der er fundet nye kræfter til at drive YO Københavns bevægelse videre- fordi:
WE WILL ALWAYS BE HERE TO MOVE YOU!
TAK
…fordi du læste med.
Vi håber, du nyder foråret og måske mærker lysten til at kaste dig ud i noget nyt – en ny holdtype, en ny underviser, en ny rutine.
WE ARE HERE TO MOVE YOU!
Kærlighed & varme tanker fra Malene og resten af Team YO