YO STUDIOS
REFORMERUDDANNELSE
AARHUS · JANUAR - JUNI 2027
REFORMERUDDANNELSE HOS YO
Vi har bygget og nørdet – og nu er vi klar til at give det videre.
Reformer er blevet en helt central del af YO STUDIOS gennem de sidste år, og nu åbner vi dørene for vores egen reformeruddannelse.
Vores ambition er at gøre dig til en stærk og fagligt funderet reformerunderviser, som kan skabe inspirerende, motiverende og gennemtænkte klasser med bevægelsesglæden i centrum.
80 timers uddannelse · 5 weekender · januar til juni 2027
Du lærer ikke bare hvad og hvordan
– men også hvorfor
OM UDDANNELSEN
Målet med uddannelsen er at gøre dig til en stærk og selvstændig underviser med et solidt fagligt fundament.
Du lærer ikke bare, hvad du skal gøre, men også hvorfor du gør det. Du lærer at skabe undervisning, der bygger på den nyeste viden om bevægelse og træning, samtidig med at den er motiverende, inspirerende, udfordrende og sjov.
Gennem uddannelsen arbejder du med alt fra teknik, anatomi, fysiologi og programopbygning til cueing, stemmebrug, kropssprog, musikalitet og didaktik.
Du bliver klædt på til at møde mange forskellige mennesker på dine hold – herunder gravide, ældre, nybagte mødre og ham eller hende, der kommer med en skade.
MERE END BLOT EN REFORMERUDDANNELSE
Og for at blive en sej, stærk reformerunderviser er det ikke nok kun at kende reformeren.
Jo bedre du forstår din egen krop og bevægelse, jo bedre bliver du til at forstå og formidle bevægelse til andre. Jo flere måder du selv har oplevet at bevæge dig på, jo større værktøjskasse får du som underviser.
Derfor vil du under uddannelsen også møde andre bevægelsesformer og klasser uden for reformeren – blandt andet pilates, cardio- og styrketræning. Målet er ikke, at du skal undervise de hold, men at du opbygger en bredere forståelse af bevægelse, som du kan tage med ind i din reformerundervisning.
DET KOMMER DU TIL AT ARBEJDE MED
På uddannelsen arbejder vi med:
Reformerteknik og øvelsesforståelse
Anatomi og relevant fysiologi
Basal træningsteori inden for styrke-, kredsløbs- og mobilitetstræning
Undervisningsdidaktik og cueing
Programopbygning, progression og regression
En kort introduktion til kvinders sundhed – herunder graviditet, efterfødsel og overgangsalder
Stemmebrug og kropssprog
Musikalitet
Moderne smertevidenskab og tilgang til skader
Evidensbaseret bevægelseskvalitet
Vi tror på, at du lærer at undervise ved at undervise. Derfor får du allerede tidligt i forløbet praktisk undervisningserfaring og løbende feedback og sparring.
ER UDDANNELSEN NOGET FOR DIG?
Du skal have lyst til at lære og lyst til at give bevægelse videre.
Du behøver ikke have undervisningserfaring på forhånd, men vi forventer, at du har erfaring med reformertræning, lyst til at lære og en oprigtig interesse for bevægelse og formidling.
Har du allerede en uddannelse inden for bevægelse, er det kun et stort plus!
Du bliver en del af et hold med maks. 14 deltagere, hvor vi skal øve os, stille spørgsmål, dele erfaringer og nørde reformer sammen.
Inden uddannelsens opstart skal du have taget minimum 20 reformerklasser.
UDDANNELSENS OPBYGNING
Uddannelsen består af 80 timers undervisning fordelt på fem weekender fra slutningen af januar til maj 2027, med afsluttende eksamen i uge 22.
Du gennemfører hele uddannelsen hos YO STUDIOS i Aarhus.
Modul 1 · Uge 4
Fredag kl. 11.00–19.00
Lørdag kl. 9.00-17.00
Modul 2 · Uge 8
Fredag kl. 11.00–19.00
Lørdag kl. 9.00-17.00
Modul 3 · Uge 10
Fredag kl. 11.00–19.00
Lørdag kl. 9.00-17.00
Modul 4 · Uge 16
Fredag kl. 11.00–19.00
Lørdag kl. 9.00-17.00
Modul 5 · Uge 21
Fredag kl. 11.00–19.00
Lørdag kl. 9.00-17.00
Mellem modulerne – her bliver din viden til erfaring
For at få det fulde udbytte af uddannelsen forventes det, at du:
Har taget minimum 20 reformerklasser inden uddannelsens opstart
Tager minimum 30 reformerklasser under uddannelsen
Observere minimum 10 reformerklasser
Underviser minimum 30 reformerklasser inden eksamen
Derudover skal du forvente hjemmearbejde, forberedelse og praktiske opgaver mellem modulerne.
I alt forventes 170 timers dedikeret tid fra din side, fordelt på:
80 timers undervisning
Minimum 50 timers egen træning og deltagelse på hold
Minimum 10 timers holdobservation
Minimum 30 timers undervisning i reformerklasser.
Eksamen
Uddannelsen afsluttes med både en skriftlig og en praktisk eksamen.
Skriftlig eksamen: Under modul 5
Praktisk eksamen: Lørdag/søndag i uge 22
Reeksamen: September 2027
PRIS
15.000 kr.
Ved tilmelding betaler du et depositum på 5.000 kr., som sikrer din plads på uddannelsen.
Den resterende betaling kan du enten betale samlet eller opdele i tre rater.
Når du indbetaler dit depositum, aktiveres dit medlemskab i YO STUDIOS, som er inkluderet i uddannelsen og løber frem til eksamen.
Depositummet refunderes kun ved afmelding inden 1. januar 2027.
Inkluderet i prisen
Ubegrænset medlemskab i YO STUDIOS fra indbetaling af depositum
og frem til eksamen – værdi ca. 5.000 kr.Al undervisning og undervisningsmateriale
Skriftlig og praktisk eksamen
Løbende feedback og sparring med mentor
Snacks og drikkevarer på modulerne
Lån af lokaler til undervisning, når der er ledigt
Det skal du selv sørge for
Transport og eventuel overnatning
Frokost på undervisningsdagene
Mød dine undervisere
Læs mere om underviserne på uddannelsen
SKAL DU VÆRE MED?
Hvis du har lyst til at være med, så send os en motiveret ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, din bevægelseserfaring og eventuel undervisnings- samt uddannelseserfaring.
Ansøgning og eventuelle spørgsmål sendes til malene@yostudios.dk.
Vi glæder os til at nørde reformer med dig!
Malene, Elisa, Ava og resten af teamet <3